Top 11 tudefilm du skal se

/, Toplister/Top 11 tudefilm du skal se

tudefilm

Nogen gange er en god tudefilm helt på sin plads. Ikke fordi du helt vildt gerne vil sidde og græde den næste time, men fordi du gerne vil se noget der er så sødt, så romantisk, så smukt eller så pokkers tragisk, at du bare ikke kan lade være.

Der er i virkeligheden næsten intet en total tudefilm ikke kan klare: kærestesorg, tømmermænd, kedsomhed… You name it og din udvalgte tudefilm klarer det!

 

Se de bedste tudefilm

Vi har samlet en top 10 liste over nogle af de største, de bedste og de ultimative tudefilm. Nogle af de rigtig gode tudefilm er klassiske og romantiske tøsefilm, hvor andre er super sørgelige dramaer. Alle de 10 tudefilm har dog det tilfælles, at de inspirerer, giver stof til eftertanke og ikke mindst underholder dig.

Du finder klassiske tudefilm som The Notebook og Pearl Harbor, samt nogle af de nyere tudefilm som En flænge i himlen, der har fået fyldte biografsale til at græde snot – så kan man vist godt kvalificere den film som en rigtig tudefilm.

 

Top 11 af de bedste tudefilm (Uvilkårlig rækkefølge)

  1. En flænge i himlen
  2. The Notebook
  3. Pearl Harbor
  4. P.S I Love You
  5. My Sister’s Keeper
  6. Marley & Me
  7. The Linda McCartney Story
  8. Farven lilla
  9. A Walk to Remember
  10. My Girl
  11. Samme dag næste år

1. En flænge i himlen

tudefilm en flænge i himlenPremiere: 12. juni 2014

Genre: Drama, Romantik

Varighed: 2 t. 6 min.

Skuespillere: Shailene Woodley, Ansel Elgort, Nat Wolff

Om En flænge i himlen: Hazel er 17 år og har lungekræft. I sin støttegruppe for andre unge med kræft møder hun Gus, der har mistet sit ene ben til kræft, men som nu erklæret rask. Det bliver til en stormende forelskelse der tager dem vidt omkring, både i verden og i livet, og alt ser ud til at gå godt, indtil Gus’ kræft vender tilbage. Denne film er formentlig absolut bedste tudefilm i hele 2014 – en stensikker must see.

 

Se trailer for En flænge i himlen:

2. The Notebook

the notebook tudefilmPremiere: 25. juni 2004

Genre: Drama, Romantik

Varighed: 2 t. 3 min.

Skuespillere: Ryan Gosling, Rachel McAdams, Gena Rowlands, James Garner

Om The Notebook: En passioneret og fattig ung mand forelsker sig en sommer i en rig og smuk ung kvinde. Han kan give hende den frihed hun så desperat mangler. Der går dog ikke længe før de må adskilles på grund af forskellen i deres sociale status. The Notebook er en af de mest populære og kendte tudefilm fra nyere tid, og der er ingen tvivl om at det er en tudefilm du skal se.

 

Se trailer for The Notebook:

3. Pearl Harbor

pearl harbor tudefilmPremiere: 29. juni 2001

Genre: Drama, Romantik, Action

Varighed: 3 t. 3 min.

Skuespillere:  Ben Affleck, Kate Beckinsale, Josh Hartnett

Om Pearl Harbor: Rafe og Danny er vokset op sammen, og er bedste venner. Nu drager de i krig sammen som to ambitiøse jægerpiloter. Undervejs forelsker Rafe sig i den smukke sygeplejerske Evelyn, men deres kærlighed sættes over styr da Rafe fra en dag til en anden fortæller Danny og Evelyn, at han tager til England for at gå i krig. En skæbnesvanger beslutning der ender med, at Danny må fortælle Evelyn at Rafe er død, hvorefter Danny og Evelyn udvikler et romantisk forhold til hinanden. Pearl Harbor er en smuk romantisk tudefilm med et historisk grundlag – hvem kan ikke lide at blive klogere undervejs?

 

Se trailer for Pearl Harbor:

4. P.S I Love You

tudefilm p.s i love youPremiere: 11. april 2008

Genre: Drama, Romantik

Varighed: 2 t. 6 min.

Skuespillere: Hilary Swank, Gerard Butler

Om P.S I Love You: Enken Holly modtager personlige beskeder fra sin afdøde mand Gerry, der nøje har planlagt beskeder og oplevelser som skal hjælpe Holly med at komme igennem sorgen. P.S I Love You er en tudefilm du skal se, ikke kun fordi Gerard Butler er med, men fordi den er så vanvittigt sød og sørgelig.

 

Se trailer for P.S I Love You:

5. My Sister’s Keeper

tudefilm my sisters keeperPremiere: 26. juni 2009

Genre: Drama

Varighed: 1 t. 49 min.

Skuespillere: Cameron Diaz, Abigail Breslin, Alec Baldwin

Om My Sister’s Keeper: 11-årige Anna Fitzgerald søger hjælp hos en advokat, i et forsøg på at blive uafhængig fra sin mor der vil have Anna til at donere sin nyre til hendes søster der har leukæmi. Hun fortæller sin historie om hvordan hun blev bragt til verden for at blive donor, og at hun siden hun var fem år har været igennem et medicinsk forløb for at blive klar til donationen. My Sister’s Keeper er en dramatisk fortælling hvor du føler virkeligheden banke på døren – en tudefilm af den tunge kaliber.

 

Se trailer for My Sister’s Keeper:

6. Marley & Me

tudefilm marley and mePremiere: 27. marts 2009

Genre: Komedie, Drama, Familie

Varighed: 1 t. 55 min.

Skuespillere: Jennifer Aniston, Owen Wilson, Eric Dane

Om Marley & Me: Efter deres bryllup flytter John og Jennifer til Florida hvor John giver Jenny hvalpen Marley, i et forsøg på at bremse hendes biologiske ur en smule. Marley vokser op og du følger Marley’s liv gennem sygdom og til sidst alderdom sammen med parret og deres børn som de får hen ad vejen. Marley & Me er en stensikker vinder hvis du går efter en tudefilm der garanterer godt fugtige øjenkroge – alle bliver bare følelsesmæssigt påvirket når dyr er involveret.

 

Se trailer for Marley & Me:

7. The Linda McCartney Story

tudefilm the linda mccartney storyPremiere: 21. maj 2000

Genre: Biografi, Drama, Historie

Varighed: 1 t. 30 min.

Skuespillere: Elizabeth Mitchell, Gary Bakewell, David Lewis

Om The Linda McCartney Story: Den sande fortælling om The Beatles medlemmet John McCartney’s første kone Linda. Lige fra de første møder til deres spirende forelskelse, dybe kærlighed, børn og til sidst brystkræften som de skal kæmpe sig igennem. Denne tudefilm er en autentisk og smuk fortælling om den stærke kærlighed mellem en af verdens største stjerner, og hans livs kærlighed Linda.

 

Se trailer for The Linda McCartney Story:

8. Farven lilla

farven lilla tudefilmPremiere: 5. september 1986

Genre: Drama

Varighed: 2 t. 34 min

Skuespillere: Whoopi Goldberg, Danny Glover, Oprah Winfrey 

Om Farven Lilla: Celie har ikke noget nemt liv. Hun mishandles først af sin far og senere hen sin mand, indtil hun nærmest bliver stum og fuldstændig adlydende. Kun Celie’s søster Nettie viser hende omsorg og kærlighed. En fantastisk rørende tudefilm der samtidig giver et billede ind i en interessant tidsperiode.

 

Se trailer for Farven Lilla:

9. A Walk to Remember

tudefilm a walk to rememberPremiere: 25. januar 2002

Genre: Drama, Romantik

Varighed: 1 t. 41 min.

Skuespillere: Mandy Moore, Shane West

Om A Walk to Remember: Landon Carter dømmes skyldig i en praktisk joke på en medstuderende der gik galt, og hans straf er at skulle deltage i aktiviteter efter skole – heriblandt et teaterstykke. Her møder han præstens datter Jamie Sullivan – hans komplette modsætning. De får stærke følelser for hinanden og der går ikke længe for Landon finder ud af, hvilken skæbnesvanger hemmelighed Jamie bærer på.

 

Se trailer for A Walk to Remember:

10. My Girl

tudefilm my girlPremiere: 10. april 1992

Genre: Drama, Familie, Romantik

Varighed: 1 t. 42 min.

Skuespillere: Anna Chlumsky, Macaulay Culkin, Dan Aykroyd, Jamie Lee Curtis

Om My Girl: 11 årige Vada har svært ved at få omsorg fra sin distræte far, og bruger i stedet alt sin tid med sin bedste ven Thomas J. Da Thomas J i et forsøg på at finde Vada’s forsvundne ring i skoven, bliver stukket af hundredevis af bier og dør, står Vada i en skelsættende periode i sit liv. En sød og sørgelig fortælling om svære situationer i barndommen, en stærk tudefilm der trods alt giver smil på læben.

 

Se trailer for My Girl:

11. Samme dag næste år

samme dag næste årPremiere: 19. august 2011

Genre: Drama, Romantik

Varighed: 1 t. 48 min.

Skuespillere: Anne Hathaway, Jim Sturgess, Patricia Clarkson

Om Samme dag næste år: Emma og Dexter møder hinanden i de sidste øjeblikke af deres universitetstid. Emma har været forelsket i Dexter i lang tid, men Dexter har end ikke lagt mærke til hende – før afslutningsfesten. En kort romance udvikler sig til et livslangt venskab der både binder dem sammen og skubber dem i hver sin retning. Hvert år den 15. juli mødes de to meget forskellige venner, der inderst inde elsker hinanden. Men vil de nogensinde blive klar til at sige ja til hinanden?

 

Se trailer for Samme dag næste år:

 

Se flere romantiske tudefilm

Hvis du er i humør til flere fantastiske tudefilm der tager udgangspunkt i romantikken, så kig med her og se alle vores anbefalede romantiske film.

 

2016-12-01T19:37:46+00:00
Delinger